Den nye 1-årige efteruddannelse til Småbørnskonsulent

Uddannelsesbeskrivelse

Hvornår:

Fra den 7. oktober 2026 – d. 7. oktober 2027

Alle undervisningsdage er fra kl. 9-15.30 med mulighed for lettere morgenmad mellem kl. 8.30-9.00

Undervisere:

Flemming Zuschlag Christiansen, Maja Nørgård Jacobsen, Katrin Bernstad, Henrik Dybvad Larsen og Mette Rahbek.

Indhold:

Vi udbyder den 1-årige efteruddannelse til småbørnskonsulent med start d. 7. oktober 2026, udarbejdet af aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen.

Der tages forbehold for ændringer, og Toftemosegaard forbeholder sig retten til løbende at ændre i indhold, undervisere (ved f.eks. sygdom) og struktur.

Sted:

I Psykologselskabet Toftemosegaards kursuslokaler, Manderupvej 3, 4050 Skibby.

Formål:

Uddannelsen giver stor faglig og personlig udvikling, og du vil komme til at:

• Arbejde systematisk med at koble teori og praksis – f.eks. analysere og reflektere over egen praksis i hverdagen ud fra teoretiske rammer og arbejde med udvikling af din personlige og faglige integritet og læring
• Få ny viden om graviditetens betydning, tilknytningsteori, den nyeste neuropsykologi, god nok omsorg, omsorgssvigt, forældreskab, relations teori, tidligt mor-barn samspil, klient-professionelrelationen, sårbare børn og arbejde med din egen faglige udvikling og personlige stil. Med vægt på at kunne relatere til egen praksis og klient-professionelrelationen vil fokus på uddannelsen være at:
• Indføre den studerende i den nyeste viden indenfor småbørnsområdet, herunder den nyeste hjerne- og traumeforskning.
• Indføre den studerende i arbejdet med tidlig intervention i forhold til graviditeten, sårbare børn og familier.
• De studerende får viden om fostret og fødslens psykologi
• Indføre den studerende i arbejdet med tilknytningsteori, og hvordan denne kan anvendes i praksis
• Udvikle den studerendes praksis via direkte supervision/feedback enten med klienten tilstede eller via video (fx direkte på de enkelte undervisningsdage, i studiegruppen eller på arbejdspladsen)
• De studerende får indsigt i anvendelsen af konkrete metoder fx Genogram, AAI, WMCI, IA og PTI med et særligt fokus på Care Index modificeret for klinisk praksis.
• De studerende får certificering i udredning og brug af forskellige tests, der belyser evnen til affektregulering, affektbevidsthed og mentalisering hos børn og unge.
• Struktur:

Uddannelsen er på i alt 9 moduler med samlet 154 lektioner:

• 8 x 2 dages undervisning fra kl. 9.00-15.30 (112 lektioner)
• 2 obligatoriske studiedage fra kl. 9.00-15.00 (12 lektioner)
• Afsluttende fordybelsesopgave (30 lektioner)

Bemærk modul 8 er et selvstændigt modul sat til 30 lektioner, der indeholder udarbejdelse af en fordybelsesopgave på 10-14 sider, som skal godkendes før uddeling af uddannelsesbevis.

Undervisningsdagene skifter mellem ugens 4 første dage.

Der vil blive etableret studiegrupper, der fungerer løbende gennem hele uddannelsen, og som er lig de grupper, der mødes til 2 obligatoriske studiedage (modul 3 og 6).

Læs anbefaling til arbejdsgiver vedr. studiegrupper her. Herudover er der 1 times individuel vejledning i forbindelse med udarbejdelse af den afsluttende fordybelsesopgave. Denne vejledning kan evt. finde sted i grupper. Vejledningen udføres kun af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen.

Moduloversigt for småbørnskonsulent hold 19

Modul 1 – 7.–8. oktober 2026

1.dag kl. 9-12.15 (derefter frokost til kl. 13)

Underviser: Aut. psykolog. Flemming Zuschlag Christiansen

På første modul (1. dag) gennemgås uddannelsens opbygning og idegrundlag, studieplan, litteratur, gensidige forventninger og krav, videooptagelser/case-materiale, opgaveskrivning, samt de grundlæggende tanker med uddannelsen.

1.dag kl. 13-15.30 og 2. dag kl. 9-15.30

Underviser: Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi, småbørnskonsulent og spædbarnsterapeut Henrik Dybvad Larsen og aut. psykolog og traumeterapeut Mette Rahbek.

Fostret og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen!

For få år siden var fosterperioden en overset periode af barnets liv – psykologisk set. I dag anses den for at være blandt de mest betydningsfulde faser i et menneskes liv.

Hændelser i fosterperioden og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv.

Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, personlighed og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen. I de senere år er viden om fostrets og fødslens psykologi på det nærmeste eksploderet.

Der er behov for at udfordre forestillingen om, at fostret kommer til verden som et ubeskrevet blad. Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden.

Nogle forskere inden for området taler om livmoderen som vores allerførste ”klasseværelse” eller læringsrum. Og man kunne fristes til at kalde fødslen vores første store krise eller ”eksamen”!

Viden om fostrets og fødslens psykologi kan dels medvirke til at give fostre og spædbørn en bedre start på livet og dels kan denne viden give os en dybere og mere nuanceret forståelse af nogle af de problemstillinger, vi møder hos ældre børn, unge og voksne – og hos os selv!

Anbefalet litteratur til dette modul:

1. “Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen”, skrevet af Henrik Dybvad Larsen
2. “En sikker base”, skrevet af John Bowlby.
3. “Graviditetens muligheder – En tid hvor relationer skabes og udvikles”, skrevet af Margareta Brodén.

Modul 2 – 18.–19. november 2026

Underviser begge dage: Aut. psykolog og aut. psykoterapeut og specialist i klinisk psykologi Katrin Bernstad.

Indhold:

Relations behandling med gravide, spædbørn og små børn.

Med udgangspunkt i Viktoriagårdens behandlingsmodel, den kliniske hverdag og de bagved liggende teorier har dette undervisningsmodul fokus på:

• Psykologiske processer under graviditeten, og hvordan man kan styrke den prænatale tilknytningsproces.
• Risikotegn i samspillet og relations behandling af spædbørn, 0-1 år og deres forældre
• Risikotegn i samspillet, relations behandling og behandling af småbørn 1-4 år og deres forældre.
• Praksis fortællinger fra den kliniske hverdag vil blive integreret i teori og praktiske øvelser.  Desuden vil der blive formidlet de generelle måder at forholde sig på og strategier til at styrke forældreskabet og forældre-barn relationen uanset barnets alder.

Ambitionen er, at de studerende får et konkret billede af, hvor problematikken kan vise sig, og hvordan behandlingsarbejdet med små børn kan udføres og tilegne sig viden om teorierne, som ligger til grund for interventionerne, som også kan tillempes

Anbefalet litteratur til dette modul:

1. “Psykisk sygdom hos spædbørn og småbørn. Opdag og hjælp, skrevet Katrin Bernstad

Modul 3 – 6. og 7. januar 2027

Underviser begge dage: Aut. psykolog, psykoterapeut MPF og Traumeterapeut Flemming Zuschlag Christiansen

Tema begge dage: Konkrete metoder i arbejdet med tidlig indsats

• Præsentation og anvendelse af Genogram (familiestamtræ)
• Præsentation og anvendelse af forskningsforankrede undersøgelsesmetoder fx CI, AAI, WMCI, IA, ADBB og PTI med et særligt fokus på Care Index modificeret for klinisk praksis.

Anbefalet litteratur til dette modul:

1. “Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy”, skrevet af Susan Hart og Rikke Schwarts.
2. Attachmentbegrebet, dets historik og aktualitet”, skrevet af Anne Rechenbach, (Psyke & Logos, 2003, 24, s. 529-546).
3. “Tilknytningsforstyrrelser og psykopatologi”, skrevet af Anne Reichenbach, (Psyke & Logos, 2003, s. 621-637).
4. ”Attachmentforskningen”, skrevet af Anne Reichenbachs (artikel)
5. “Barndommen varer i generationer”, skrevet af Kari Killén.

Studiegruppedag – d. 17. februar 2027

Studiegrupperne arbejder med de udleverede studiegruppeopgaver

Modul 4- D. 3.–4. marts 2027

Underviser 1. dag: Aut. psykolog og aut. psykoterapeut og specialist i klinisk psykologi Katrin Bernstad.

Indhold:

Relations behandling med gravide, spædbørn og små børn.

Der arbejdes videre med Viktorgårdens behandlingsmodel

————————————————————————————————————————————————————–

Undervisning 2. dag: Aut. psykolog, psykoterapeut MPF og Traumeterapeut Flemming Zuschlag Christiansen

Opsamling på studiegruppeopgaven

Dagens tema: Forskningsforankrede undersøgelsesmetoder

• Vi arbejder videre med forskningsforankrede undersøgelsesmetoder fx CI, AAI, WMCI, IA, ADBB og PTI med et særligt fokus på Care Index modificeret for klinisk praksis.
• Præsentation af VIPP-SD (Video-feedback Intervention to Promote Positive Parenting and Sensitive Discipline) og Epigenetik.

Dine gener er ikke din skæbne. Eller sagt med andre ord: Du er ikke kun et resultat af din gensammensætning, men også af ’dit miljø’.

Anbefalet litteratur til dette modul:

1. “Psykisk sygdom hos spædbørn og småbørn. Opdag og hjælp, skrevet Katrin Bernstad
2. ”Omsorgssvigt Bind 1 -Et sundhedsproblem og et tværfagligt ansvar” (udg. 5), skrevet af Kari Killén. (Kap. 7, 8, 15 og 16).
3. Attachmentbegrebet, dets historik og aktualitet”, skrevet af Anne Rechenbach, (Psyke & Logos, 2003, 24, s. 529-546).
4. “Tilknytningsforstyrrelser og psykopatologi”, skrevet af Anne Reichenbach, (Psyke & Logos, 2003, s. 621-637)

Modul 5, d.19.–20. april 2027

Underviser: Aut. psykolog og certificeret til at udrede mentaliseringsevne Maja Nørgård Jacobsen

19. 19. og d. 20. april 2027

Parent Development Interview og vurdering af Refleksiv Funktion (PDI-RF)

Dette kursus giver en grundlæggende forståelse af refleksiv funktion og mentaliseringsevne hos forældre. Deltagerne opnår kompetence til at vurdere mentaliseringsniveau ved brug af Parent Development Interview (PDI). Kurset indeholder omfattende træning i metoden – både på kursusdagene og gennem hjemmearbejde.
Der er efterfølgende mulighed for certificering i vurdering af refleksiv funktion (PDI-RF).

Baggrund: Refleksiv funktion omhandler evnen til at mentalisere i nære relationer. Parent Development Interview (PDI) er et semistruktureret interview, der belyser forælderens opfattelse af sig selv, barnet og relationen mellem dem. Interviewet optages, transskriberes og analyseres ved hjælp af Refleksiv Funktions Skala

Indhold:

Teori, metode og praktisk træning

Hovedpunkter:

• Definition af refleksiv funktion: Definition, betydning og målemetoder
• Teoretisk og empirisk baggrund: mentaliseringsevne og forældrekompetence
• PDI-interviewet og interviewteknik
• Mentaliseringsniveauer og typer af refleksiv funktion
• Fælles analyse af interviewmateriale
• Videre træning i kodning, analyse og omsætning til undersøgelse og intervention

D.  12. maj 2027 Studiegruppedag

Studiegrupperne arbejder med de udleverede studiegruppeopgaver

Modul 6, d. D. 19. og d. 20. maj 2027              

Underviser 1. dag: Aut. psykolog certificeret til at udrede mentaliseringsevne Maja Nørgård Jacobsen

OPFØLGNINGSDAG – Fordybelse, kodning og certificering

• Erfaringer med og gennemgang af hjemmearbejde
• Fælles analyse af interviews
• Introduktion til certificeringsprocessen

———————————————————————————————————————————————-

Underviser 2. dag: Flemming Zuschlag Christiansen, aut. psykolog, Psykoterapeut MPF og traumeterapeut.

Opfølgning på studiegruppedag

Dagens tema: Forskningsforankrede undersøgelsesmetoder

• CI-analyse af de studerendes medbragte videos film af mor/far-barn samspil
• Mulighed for at medbringe filmklip, hvor der samles op på de forskningsforankrede undersøgelsesmetoder AAI, WMCI og IA.

Anbefalet litteratur til denne dag:

1. ”Omsorgssvigt Bind 1 -Et sundhedsproblem og et tværfagligt ansvar” (udg. 5), skrevet af Kari Killén. (Kap. 7, 8, 15 og 16).
2. “Attachmentbegrebet, dets historik og aktualitet”, skrevet af Anne Rechenbach, (Psyke & Logos, 2003, 24, s. 529-546).
3. “Tilknytningsforstyrrelser og psykopatologi”, skrevet af Anne Reichenbach, (Psyke & Logos, 2003, s. 621-637).

Modul 7- d. 16. og d. 17. juni 2027

Underviser:  Aut. psykolog, psykoterapeut MPF og småbørnskonsulent Flemming Zuschlag Christiansen

De 2 dages tema: Giv mig et kram, men rør mig ikke: Hvordan hjælper vi børn og familier der har været udsat for traumatiske oplevelser. På dette tema vi du blive præsenteret for metoder og tilgange, som kan styrke dit arbejde med børn og familier, der har været udsat for traumatiske oplevelser, som fx seksuelle overgreb, vold og psykiske overgreb.

• Børn udsat for omsorgssvigt, udviklingstraume og overgreb.
• Introduktion til traumer og traumereaktioner inkl. dissociation
• Traumers konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.
• Du får en dybere teoretisk og praktisk viden i, hvordan du kan regulere børns nervesystem og arousal niveau og øge deres robusthed.
• Du får viden om den kropsorienterede tilgang (fx Somatisk Experiencing) i arbejdet med traumer.
• Du vil blive præsenteret for den narrative tilgang, som betyder, at du som behandler kan bidrage til at stabilisere børn og deres forældre som har været udsat for traume.
• Med udgangspunkt i den præsenterede teori og metoder, vil vi drøfte, hvordan I kan omsætte jeres nye viden i det daglige arbejde.
• Opsamling på studiegruppeopgaven

Det teoretiske oplæg vil blive suppleret med videofilm og inddragelse af deltagernes egne case.

“Hvis traumer ikke bliver behandlet, vil det både have konsekvenser for den enkelte og dennes familie – og store økonomiske omkostninger for samfundet” (Arianne Struik, udviklingspsykolog)

Anbefalet litteratur til denne dag:

1. ”Omsorgssvigt Bind 1 -Et sundhedsproblem og et tværfagligt ansvar” (udg. 5), skrevet af Kari Killén. (Kap. 7, 8, 15 og 16).
2. Utviklingstraumer ” -regulering som nøkkebegrep i en ny traumepsykologi, skrevet af Dag Øysten Nordanger/Hanne Cecilie Braarud.
3. “Traumer set ud fra barnets øjne”, skrevet af Peter A Levine og Maggie Kline.
4. ”I voldens kølvand: psykiske traumer og deres heling”, skrevet af Judith Lewis Herman.

Modul 8. Fordybelsesopgave – D. 25. august 2026-d. 5. oktober 2026

Efter ca. 105 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en 10-14 A4-siders fordybelsesopgave, som beskriver et relevant forløb i egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende har anvendt den teori og metoder, der er blevet gennemgået på uddannelsen med særlig opmærksomhed på småbørn og tidlig intervention, eller hvor de nævnte temaer behandles ud fra et helhedssyn. Derudover skal den studerende demonstrere en grundlæggende forståelse for den gennemgåede teori samt grundbegreber anvendt i praksis. Fordybelsesopgavens emne og problemformulering skal findes indenfor den angivende litteraturliste, og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Opgaven fremsendes i elektronisk form og anonymiseret på mail til post@toftemosegaard.dk  senest d. 5. oktober 2026. Filmoptagelser fremsendes via wetransfer.com eller på USB via post med navn på.

Der tilbydes 1 times individuel vejledning pr. deltager.

Bemærk: Gruppeopgave er ikke mulig.

Det afsluttende skriftlige arbejde evalueres af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Opgaven bedømmes som bestået eller ikke bestået. Hvis en deltager får bedømmelsen ikke bestået, så er der mulighed for om- eller gennemskrivning af dele af opgaven.

Hvis den studerende ikke gennemfører opgaveskrivningen indenfor den afsatte tidsfrist, så er det muligt efter aftale og på den studerendes initiativ af aflevere opgaven senest 1 år efter den aktuelle opgavefrist.

Modul 9, d. D. 3. og d. 4. november 2027

Underviser: Flemming Zuschlag Christiansen, aut. psykolog, Psykoterapeut MPF og traumeterapeut.

• Overordnet tilbagemelding på fordybelsesopgave
• Frem til frokost anden dagen, arbejdes der yderligere med integrering af samtlige metoder med fokus på tidlig intervention, med en særlig fokus på de spørgsmål der er opstået under arbejdet med fordybelsesopgave.
• Efter frokost anden dagen er der opsamling og evaluering af uddannelsen og egen læring, plus afslutning med uddeling af uddannelsesbevis med Flemming.

For at have gennemført og bestået uddannelsen skal de studerende desuden opfylde følgende krav:

• Være indstillet på at deltage i studiegrupper imellem de enkelte moduler.
• Have deltaget i undervisningen i mindst 75 % af de skemalagte lektioner.
• Have forberedt sig på og reflekteret over litteratur sammen med de øvrige deltagere.
• Have deltaget i teamarbejde, øvelser og rollespil på holdet.
• Have modtaget direkte supervision/feedback på egen praksis enten direkte eller via videooptagelse, fx på de enkelte kursusdage, i studiegruppen eller på sin arbejdsplads.

Studiegrupper:

Vedr. studiegrupper så er det meget forskelligt hvor ofte, og hvor mange timer de enkelte grupper mødes, men Toftemosegaard anbefaler: At man mødes 1 gang mellem de enkelte undervisningsgange 2-4 timer, hvor man har læst en eller flere bøger fra litteraturlisten, lidt artikler, eller ser filmklip osv., og så reflekterer over dette sammen. Dvs. at man mødes ca. 7 gange a´ 4 timer, altså i alt 28 timers studiegruppetid. Det anbefales at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen hos arbejdsgiver ansøger om disse 28 timer.

Undervisningsform:

• Oplæg ved underviserne
• Video-film/klip
• Analyse af filmklip med fokus på samspil og tilknytning.
• Gruppearbejde og øvelser
• Supervision af deltagernes egne temaer og sager
• Studiegrupper

Kursusleder:

Flemming Zuschlag Christiansen, aut. psykolog, småbørnskonsulent, traumeterapeut og indehaver af Psykologselskabet Toftemosegaard,

 Undervisere:

• Katrin Bernstad, aut. psykolog, aut. psykoterapeut og specialist i klinisk psykologi.
• Maja Nørgård Jacobsen, autoriseret psykolog, certificeret koder i refleksiv funktion ved brug af Parent Development Interview (PDI), Pregnancy Interview (PI) og Adult Attachment Interview (AAI) samt uddannet af Arietta Slade til at uddanne andre i PDI-RF. Certificeret koder i Parental Embodied Mentalizing (PEM).
• Flemming Zuschlag Christiansen, aut. psykolog, Master i træning af sociale kompetencer, småbørnskonsulent og psykoterapeut MPF, med speciale i tidlig intervention og traumebehandling.
• Henrik Dybvad Larsen, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi, småbørnskonsulent og spædbarnsterapeut
• Mette Rahbek, aut. psykolog og traumeterapeut.

Litteraturliste (i prioriteret rækkefølge):

1. “En sikker base”, skrevet af John Bowlby.
2. “At bryde og knytte nære bånd”, skrevet af John Bowlby.
3. “Fostrets og fødslens psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen”, skrevet af Henrik Dybvad Larsen.
4. “Graviditetens muligheder – En tid hvor relationer skabes og udvikles”, skrevet af Margareta Brodén.
5. Affektregulering i udvikling og psykoterapi, skrevet af Fonagy, Shore og Stern (redigeret af Jens Hardy Sørensen), introduktion og kapital 4 og kapitel 8
6. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne, skrevet af Susan Hart, kapitel 15
7. ”Omsorgssvigt Bind 1 -Et sundhedsproblem og et tværfagligt ansvar” (udg. 5 )Kap. 7, 8, 15 og 16 skrevet af Kari Killén.
8. ”Omsorgssvigt Bind II -Praksis og ansvar” (udg. 5), skrevet af Kari Killén.
9. “Psykisk sygdom hos spædbørn og småbørn. Opdag og hjælp, skrevet Katrin Bernstad.
10. ” Utviklingstraumer ” -regulering som nøkkebegrep i en ny traumepsykologi”, skrevet af Dag Øysten Nordanger og Hanne Cecilie Braarud.
11. “Mentaliseringsbogen”, skrevet af Per Wallroth.
12. “Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy”, skrevet af Susan Hart og Rikke Schwarts.
13. Attachmentbegrebet, dets historik og aktualitet”, skrevet af Anne Rechenbach, (Psyke & Logos, 2003, 24, s. 529-546).
14. “Tilknytningsforstyrrelser og psykopatologi”, skrevet af Anne Reichenbach, (Psyke & Logos, 2003, s. 621-637).
15. ”Attachmentforskningen”, skrevet af Anne Reichenbachs (artikel)
16. “Barndommen varer i generationer”, skrevet af Kari Killén.
17. Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis, skrevet af Allen, Fonagy og Slade m.fl., kap. 2.
18. ”Med mig selv som redskab -om at være professionel med følelser” af Christensen, B.M; & Jacobsen, M.N. Jacobsen (2017 Frydenlund)
19. “Traumer set ud fra barnets øjne”, skrevet af Peter A Levine og Maggie Kline
20. ”I voldens kølvand: psykiske traumer og deres heling”, skrevet af Judith Lewis Herman.

Anden anbefalelsesværdig litteratur:

1. ”Tilknytningsteori”, skrevet af Anders Brobjerg m.fl.
2. “Se barnet indefra” skrevet af Ida Brandtzæg, Stig Torsteinson og Guro Øiestad
3. “Sårbare børn”, skrevet af Kari Killén sammen med May Olofsson.
4. ”Relation og fortælling” skrevet af Sarah Daniel
5. “Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer – Familieambulatoriets interventionsmodel”, en publikation fra Sundhedsstyrelsen af May Olofsson. Hent som PDF her
6. “Professionel udvikling og faglig vejledning”, skrevet af Kari Killén.
7. ”Forebyggende arbejde i daginstitutionen – samspil og tilknytning” skrevet af Kari Killén
8. “Barnets interpersonelle univers: Det 0-2-årige barn i et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv”, skrevet af Daniel Stern.
9. “Den følsomme hjerne”, skrevet af Susan Hart
10. “Moderskabskonstellation”, skrevet af Daniel Stern.
11. “Et spædbarns Dagbog”, skrevet af Daniel Stern.
12. “Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv”, skrevet af Daniel Stern.
13. “De første seks måneder”, skrevet af Daniel Stern.
14. “Hånden på hjertet – omsorg for det lille barn i krise” skrevet af Inger Thormann og Charlotte Guldberg.
15. “Medfødte alkoholskader – Omsorg og behandling”, af Inger Thormann.
16. “Fædres tilknytning til spædbørn” skrevet af Madsen, Sv., Lind, D. og Munck, H.
17. “Tidlig hjælp til bedre samspil”, skrevet af Henning Rye.
18. “Affektregulering i udvikling og psykoterapi”, skrevet af Stern, Fonagy, Schore m.fl.
19. “Betydningen af samhørighed”, skrevet af Susan Hart.
20. “Kærlighed gør en forskel”, skrevet af Sue Gerhardt. “Forældrefokuseret arbejde med børn”, skrevet af Reidun Hafstad og Haldor Øvreeide.
21. “Spædbarnets psykologi”, skrevet af Philip Hwang (Red).
22. ”Væk tigeren- Helbredelse af traumer – Den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser”, af Peter A. Levine
23. ”Traumer set ud fra barnets øjne”, af Peter A Levine og Maggie Kline.
24. ”Kroppen holder regnskab”, af Bessel van der Kolk
25. ”Behandling af kronisk traumatiserede børn- Sleeping Dogs-metoden”, af Arianne Struik

Relevante artikler (et udpluk):

1. “Prænatalt omsorgssvigt”, af May Olofsson i ugeskrift for læger (160/19) 2906-2909, (1998).
2. “Attachmentbegrebet, dets historik og aktualitet”, skrevet af Anne Rechenbach, (Psyke & Logos, 2003, 24, s. 529-546).
3. “Tilknytningsforstyrrelser og psykopatologi”, skrevet af Anne Reichenbach, (Psyke & Logos, 2003, s. 621-637).
4. “Børn i familier med alkoholproblemer”, videns og oplysningsprojekt om alkohol og misbrugsproblematikker. Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside (sst.dk).
5. “Vi svigter ufødte børn”, skrevet af May Olofsson (2006) i Politiken.
6. “Børn med medfødte alkoholskader”, skrevet af May Olofsson, i pædagogisk psykologisk rådgivning, (2002).
7. “Graviditet og rusmidler”, skrevet af May Olofsson.
8. “Det tidlige mor/barn-forhold”, skrevet af Anna Rosenbeck i Psykolog nyt (1996).
9. “Behandling af gravide stofmisbrugere og deres børn” skrevet af May Olofsson (1987).
10. “Børn af stofmisbrugere”, skrevet af May Olofsson i Månedsskrift for praktisk lægegerning (1985).
11. “Set gennem børns briller” skrevet af bl.a. Inger Thormann i Politiken (2006).
12. “Terapeutisk intervention under spädbarnsåret – en modell för behandling av tidliga störningar i mor-barn relationen ”skrevet af Margareta Brodén Tidsskriftsartikel: FICE-information, (1987).
13. ”Udvidet tilbud til sårbar og gravid og småbørnsfamilier i Danmark. Kortlægning af eksisterende tilbud og fremtidsperspektiver på området”. Signe Groth Andersson, Amalie Utzon, Elsebeth Kirk Muff, Pauline Hagensen, Tina Hjulmann Meldgaard og ekstern konsulent Else Guldager. September&2014 Socialt Udviklingscenter SUS. Hent som PDF her.
14. “Kan vi huske noget fra vores tid som foster? Om præ- og perinatal psykologi”, skrevet af  Larsen skrevet af Henrik Dybvad Larsen. P. Psykologernes fagmagasin, udgivet 20. april 2016.
15. “Langsigtede psykologiske konsekvenser som følge af en problematisk fosterperiode og fødsel”, Skrevet af Henrik Dybvad Larsen. En case beskrivelse inden for den prænatale og perinatale psykologi. P. Psykologernes fagmagasin, udgivet 8. april 2019.
16. “Barn hos en anden mor end hende, der bar dig i sin livmoder”, skrevet af Hnrik Dybvad Larsen. Psykologernes fagmagasin, udgivet 28. maj 2020.
17. “Stress under graviditet og fødsel kan påvirke barnet”, skrevet af Henrik Dybvad Larsen. Alt om psykologi, udgivet 17. august 2021.
18. “Er tilknytning før fødslens mulig?”, skrevet af Henrik Dydvad Larsen. Del 1. Sundhedsplejersken, 4. 2022a.
19. “Er tilknytning før fødslens mulig?”, skrevet af Henrik Dybvad. Del 2. Sundhedsplejersken, 5. 2022b.
20. “Når vi skader børn ud fra de bedste intentioner”. Larsen, H. D, Thormann, I & Poulsen, I:  . P, psykologernes fagmagasin, 2023.
21. “Stress under graviditet og fødsel kan påvirke barnet”. Larsen, H. D: Alt om psykologi, udgivet 17. august 2021

Udover den nævnte litteratur, så vil der i løbet af uddannelsen blive anbefalet litteratur og uddelt div. artikler. De studerende er selv ansvarlige for anskaffelsen af den litteratur, der læses på holdet.

Med venlig hilsen

Flemming Zuschlag Christiansen

Psykologselskabet Toftemosegaard Aps

Aut. psykolog, psykoterapeut MPF, traumeterapeut, småbørnskonsulent

Master i ART og Indehaver af Psykologselskabet Toftemosegaard

Diverse beskrivelser

Fordybelsesopgave – Vejledning

Efter ca. 105 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en 10-14 A4-siders fordybningsopgave, som tager udgangspunkt i en case fra den studerendes egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende anvender sin teoretiske viden om sårbare børn og tidlig intervention og demonstrerer en grundlæggende forståelse af tilknytningsteoriens begreber og pragmatiske anvendelse i praksis.

Fordybningsopgavens emne og problemformulering skal findes indenfor den angivne litteraturliste, og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen.

Der tilbydes1 times individuel vejledning pr. deltager af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Gruppeopgave er ikke mulig.

Opgavens design skal bygges op efter følgende skabelon:

• Forside, (0. side)
• Indholdsfortegnelse, (0. side)
• Indledning med problemformulering, (½-1. side)
• Brødtekst, (8-12 sider
• Afrunding, (½-1 side)
• Litteraturliste (0 sider)
• Bilag (0 sider)

Der skal skrives med skrifttype Times New Roman, skriftstørrelse 12 med 1½ linjeafstand og med en venstre/højre margen på 2,5 cm og en top/bund margen på 3 cm.

Opgaven skal være på mindst 10 sider og højst 14 sider.

Når man i opgaven henviser til en forfatter, men dog ikke citerer denne, så skal man skrive på følgende måde; så når Killén K. (1993) og så skal den bog eller artikel, som I henviser til, være nævnt i litteraturlisten.

Hvis I citerer en forfatter ordret, så skal I skrive det på følgende måde; ”omsorgssvigt handler om relationer” (Brodén M., 2005, side 44)…. og igen, så skal den bog eller artikel I henviser til være nævnt i litteraturlisten.

Div. bilagsmaterialer så som videoklip, interview-udskrift m.m. vedlægges i 1 eksemplar med navn på og vil blive returneret til den studerende, når opgaveforløbet er blevet afsluttet.

Opgavens opbygning:

• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Indledning:
• Beskrivelse af arbejdskontekst.
• Afgrænsning-Hvorfor har jeg valgt følgende emne og hvilke fravalg har jeg gjort?
• Design (opgave disposition)
• Begrundelse som gør problemformuleringen tydelig
• Problemformulering
• Brødtekst: Hvordan vil jeg gribe opgaven an?
• Præsentation af case
• Husk glidende overgang mellem de enkelte afsnit
• Husk at fodnoter eller/og klare litteraturhenvisninger
• Præsentation af materiale/case Analyse af materiale/case
• Husk evt. noget om parallelprocesser, indre arbejdsmodeller socioøkonomiske forhold
• Konklusion/perspektivering
• Hvad er jeg blevet opmærksom på?
• Hvad har jeg fravalgt?
• Hvad har jeg lært?
• Hvad har uddannelsen lært mig?
• Hvordan vil jeg handle anderledes fremover m.m.

God fornøjelse! Hilsen Flemming

Anbefaling i forbindelse med skrivning af fordybelsesopgave

I forbindelse med skrivning af den afsluttende fordybningsopgave på den 1-årige efteruddannelse til småbørnskonsulent, hvor rammen er 30 lektioner af 45 min. (22,5 timer), der anbefaler Toftemosegaard, at de studerende bevilliges 5 skrivedage, hvor de har mulighed for at fordybe sig i denne proces.

Det anbefales, at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen hos arbejdsgiver ansøger om disse 5 dage.

Anbefaling vedr. Studiegrupper

Vedr. studiegrupper så er der afsat to dage af 6 timers varighed, hvor der arbejdes med udleverede opgaver/cases elle gruppeøvelser. Derudover er det meget forskelligt hvor ofte, og hvor mange timer de enkelte grupper mødes, men Toftemosegaard anbefaler: At man udover de planlagte studiedage mødes 2-3 gange, hvor man har læst en eller flere bøger fra litteraturlisten, lidt artikler, eller ser filmklip osv., og så reflekterer over dette sammen dvs. i alt ca. 28 timers studiegruppetid. Det anbefales at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen ansøger om disse 28 timer hos arbejdsgiver.